Arbejdsmiljøkoordinering

En bygherres ansvar for sikkerhed og sundhed under et byggeri kan ikke overdrages til andre, men bygherren kan lade andre udføre de opgaver, der følger med ansvaret. Her kommer NIRAS JOBLIFE kommer ind i billedet!

Vi rådgiver en lang række bygherrer omkring fx:

• Vision og/eller politik på området
• Strategi og procedure for håndtering af ansvar og opgaver ved byggerier
• Fastlæggelse af bygherrens aktive rolle i byggeprojekter (kontrol, synlighed mv.)
• Entydighed i overdragelsen til en ekstern koordinator

NIRAS JOBLIFE kan have rollen som:

• Bygherrens arbejdsmiljøkoordinator i projekteringsfasen
• Bygherrens arbejdsmiljøkoordinator i byggefasen

NIRAS JOBLIFE kan også være:

• Bygherrerådgiver på arbejdsmiljø og sikkerhed, fx opstille mål for arbejdsmiljø og krav til entreprenører i udbudsmaterialet
• Auditor på vegne af bygherren, hvor koordineringsopgaven er givet til en entreprenør eller ligger hos bygherren selv
• Sparringspartner for bygherrens eller entreprenørens egen arbejdsmiljøkoordinator

Betydningen af et sikkert og sundt byggeri for bygherren er stor, og en målrettet indsats for arbejdsmiljøet kan sikre:

• At bygherren har en klar profil og tryghed omkring de sikkerhedsmæssige forhold
• Optimering af projektets bygbarhed og en forbedring af byggeriets produktivitet og kvalitet
• Færre arbejdsulykker og helbredsskader på byggepladsen

En veltilrettelagt arbejdsmiljøkoordinering er med til at facilitere den gode byggeproces, hvor tid, kvalitet og økonomi er dominerende fokusområder.

Arbejdsmiljøkoordinator

I NIRAS JOBLIFE er vi specialister inden for arbejdsmiljøkoordinering under planlægning, projektering, udbud og udførelse af et byggeprojekt.

Vi råder over et stærkt team af erfarne arbejdsmiljøkoordinatorer, som er yderst velorienterede omkring arbejdsmiljøreglerne inden for bygge- og anlægsområdet, og vi anvender velafprøvede og effektive værktøjer og metoder i koordineringsarbejdet. Vores koordinatorer har et solidt kendskab til byggeprocessen og kan kommunikere i øjenhøjde med alle byggeriets parter.

Som arbejdsmiljøkoordinator for bygherren kan NIRAS JOBLIFE bidrage til:

• Under projekteringen at skabe fundamentet for en proaktiv og effektiv koordineringsindsats i byggefasen. Formålet er først og fremmest at analysere risikoen for ulykker og belastninger og i dialog med ingeniører og arkitekter at reducere eller helt fjerne disse risici. Samtidig sættes der fokus på logistik, tidsplaner og sikre arbejdsmetoder. Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) udarbejdes bl.a. for at kommunikere krav og rollefordeling til entreprenørerne. Desuden er der fokus på arbejdsmiljøet i den senere drift af bygningen, som er en del af koordinatorens opgave.

• I byggefasen at starte med målrettede opstartsaktiviteter, hvor rollefordeling og kommunikation afklares, så der etableres et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem alle byggeriet parter. Effektiv koordinering tilpasses det enkelte projekt og indeholder fx afholdelse af koordinerende sikkerhedsmøder, udførelse af tilsyn/runderinger (bl.a. mønsterarbejdsplads), opfølgning på mål, afvikling af kampagner samt vedligeholdelse af byggeplads- og tidsplan.

Auditor

NIRAS JOBLIFE bistår bygherrer med at sikre, at de kan leve op til deres ansvar, når de selv har opgaven som arbejdsmiljøkoordinator eller har overdraget den til en entreprenør.

NIRAS JOBLIFE kan komme uanmeldt på byggepladsen eller auditere under projekteringsfasen. Auditeringen sker i et godt samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatoren, som også kan opnå fordele heraf.

Behovet for auditering og kontrol er forskellig, men bl.a. ved udenlandske entreprenører, som også har arbejdsmiljøkoordinatorrollen, kan en auditor med kendskab til dansk lovgivning og dansk kultur være en stor fordel for bygherrer.

Uddannelse

NIRAS JOBLIFE udbyder kurser og tilpassede opkvalificeringskurser for arbejdsmiljøkoordinatorer.