Lederudvikling

NIRAS JOBLIFEs lederudvikling er fokuseret på den taktiske og operative ledelse, dvs. rettet mod de mellemledere, der skal omsætte virksomhedens strategi til drift og udvikling. Vores mål er at skabe virksomhedsudvikling via lederudvikling med udgangspunkt i de opgaver, lederen står over for i virksomheden.

Udvikling af leadership

Mellemlederne er det centrale omdrejningspunkt, når virksomhedens strategi og mål skal implementeres i den daglige drift. Lederen skal både forstå og tro på den strategiske plan og samtidig formå at forklare, fortolke og konkretisere den i hverdagens beslutninger og arbejdsgange, så medarbejderne kan og vil levere de ønskede resultater.
NIRAS JOBLIFEs lederudviklingsprogrammer har fokus på leadership-rollen. Eksempelvis tilbyder vi uddannelse i basale leadership-evner såsom kommunikation, dialog, konflikthåndtering, motivation m.m., og vi gennemfører længere udviklingsforløb af en ledergruppe i en virksomhed indenfor Operativt Lederskab, Hverdagsledelse™, social kapital, innovations- og forandringsledelse m.m.

Virksomhedsudvikling via lederudvikling

Et lederudviklingsforløb i en virksomhed tager udgangspunkt i virksomhedens strategier og de aktuelle handlingsplaner. Ved at skabe en tæt sammenhæng mellem lederens virkelighed og de (nye) ledelsesværktøjer, som lederen skal lære at anvende, opnår virksomheden flere fordele:

• Der er fokus på, at virksomhedens strategier og planer bliver realiseret
• Lederne får tid og support til at sikre realisering af virksomhedsplanerne
• Lederne får mere nærværende og brugbar læring omkring de nye værktøjer
• De involverede ledere får afstemt på tværs
• Medarbejderne vil blive mødt af mere velforberedte ledere

Udviklingsforløbet tilpasses til jeres virksomhed

Alt efter virksomhedens strategier, handlingsplaner og erfaringsniveauet i den berørte ledergruppe skræddersyr vi i NIRAS JOBLIFE programmer til den enkelte virksomheds behov. Et udviklingsforløb skal styrke såvel den enkelte leders personlige lederskab som lederteamet og samarbejdet mellem forskellige ledelseslag. Alle tre niveauer er vigtige for, at mellemlederen lykkes med at implementere de rette tiltag i hverdagen, så medarbejdere trives, og virksomheden skaber resultater.

Vi er certificeret i forskellige tests (MBTI, DISK, NEO PI-R), som kan indgå som en del af lederudviklingsforløbet.

NIRAS JOBLIFE tilbyder også:
• Individuelle coachingforløb
• Forandringsledelse