Personprofiler

Personlighedstræk siger noget om, hvordan dine handlinger og interesser kan give sig til kende. I mange år har psykologien interesseret sig for personlighedstræk, med specielt fokus på at fastlægge, hvor meget af ens personlighed, der ligger fast i voksenårene. I dag kan personprofiler være med til at give en medarbejder eller en organisation et billede af, hvilke ressourcer der er og hvad der kan arbejdes med for at nå organisationens mål.

Personprofiler bliver i arbejdsmæssig forstand ofte brugt til at kortlægge enten en medarbejders personlighedstræk eller en organisations primære styrker. Hos NIRAS JOBLIFE tror vi på, at det kan hjælpe en organisation eller en medarbejder på rette vej at få kortlagt, hvilke personlighedstræk der eksistere hos den enkelte og i organisation som helhed. Personprofilerne siger noget om jeres værdifulde forskelligheder, de gør jer skarpere på, hvordan I kan bruge hinandens styrker til løsning af kerneopgaven, hvordan du som leder kan målrette din ledelses- og kommunikationsstil til den enkelte medarbejder og samtidig giver personprofilerne jer et fælles sprog for dialogen om jeres forskelligheder.

Hos NIRAS JOBLIFE er vi certificerede i en lang række forskellige personprofiler, som kan hjælpe din organisation og dine medarbejder mod de mål, der er vigtige for jer. Personprofilerne er et redskab til jer i forbindelse med optimering af samarbejdet, konfliktløsning, medarbejderudvikling, ledelsesudvikling, forandringsprocesser og meget mere.

Hos NIRAS JOBLIFE er vi certificerede i:

• MBTI
• JTI
• NEOPIR
• DISK

Kontakt os i dag for en snak om, hvilken personprofil der vil passe godt til din virksomhed.