Personsamtaler

Vi kan alle møde tider i vores liv, hvor vi enten ikke føler os forstået eller ikke forstår os selv. I disse tider er det vigtigt at kunne finde en sparringspartner, der som udefra stående kan hjælpe med at forstå.

I løbet af (arbejds-)livet har vi mange forskellige oplevelser – nogle gode og progressive, andre oplysende og nogle endda udfordrende på en måde, som gør dig glad for dit arbejde og måske også dit liv. Dog kan der også være belastende oplevelser, oplevelser som fylder og som vi ikke selv kan håndtere fx stress, konflikter eller krænkende handlinger som mobning, chikane trusler eller overfald. I sådanne situationer kan det være nødvendigt at få en sparringpartner, som ikke er indblandet i dit øvrige liv eller arbejde.

Hos NIRAS JOBLIFE har vi igennem mange år hjulpet medarbejdere og ledere med at håndtere de svære oplevelser, som direkte eller indirekte påvirker vores arbejdsliv. Vi er eksperter i terapeutiske korttidsforløb og vores psykologiske konsulenter kan arbejde med alt fra akutte kriser til længerevarende oplevelser af stress, konflikter og mobning.
I NIRAS JOBLIFE leverer vi en ramme af fuld fortrolighed og en konkret aftale om, hvordan vi skal hjælpe dig for at sikre, at du faktisk får noget ud af dit forløb hos os. Desuden tilbyder NIRAS JOBLIFE muligheden for afholdelse af trepartssamtaler med dig og din nærmeste ledere – som led i et samtaleforløb – såfremt det vurderes relevant.

Formålet med et sådant møde er at skabe dialog om, hvordan vi sammen finder den bedst mulige løsning for det videre forløb og herunder hvordan arbejdspladsen og nærmeste leder kan støtte denne proces. Under trepartssamtalen vil psykologens tavshedspligt naturligvis stadig være gældende og der drøftes således kun emner, der på forhånd er aftalt.

I NIRAS JOBLIFE er det afgørende, at vores klienter oplever sig hjulpet videre, og vi gør derfor meget ud af at evaluere samtaleforløbene med vores klienter.

Kontakt os i dag for en uforpligtende dialog om et muligt samtaleforløb.