Sundhedstjek og andre helbredsundersøgelser

I NIRAS JOBLIFE tilbyder helbredskontroller ved natarbejde, sundhedstjek og høretest.

Vores udbud omfatter bl.a.:

• Sundhedstjek
• Helbredskontrol og samtaler ved natarbejde
• Arbejdsmedicinsk høreundersøgelse (høretest)
• Blodblymålinger

I øjenhøjde

Ved de individuelle ydelser er vores konsulenter i øjenhøjde, lytter, påvirker, motiverer og coacher. Der skal ikke bare videregives information om en medarbejders helbredstilstand, informationen skal også formidles på en måde, der er forståelig og skaber motivation og udvikling.

Kvalitet og innovation

Det stiller meget store krav til kvaliteten, både i forhold til det anvendte medicinske testudstyr, projektledelsen og sundhedskonsulenternes sundhedsfaglige uddannelse, træning og personlighed. Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver er vi vant til at arbejde systematisk og med høje kvalitetskrav, også når det gælder sundhedsfremme. Ved siden af disse høje kvalitetskrav udvikler vi hele tiden vores udbud af sundhedsfremmeydelser.

Vi VIL skabe effekt

Vi søger efter at skabe effekt for den enkelte medarbejder i form af lyst til forandring og forbedret sundhed og samtidig effekt for arbejdspladsen i form af øget produktivitet og reduceret sygefravær. Effekten skabes i samarbejdet mellem medarbejderen og konsulenten ved de individuelle samtaler og bygger på konsulentens mangeårige erfaringer samt stærke faglighed.

Hvad gør os ellers unikke?

Vi benytter en arbejdsmedicinsk læge til dels lægefaglig supervision og dels attestation af de individuelle kontroller. Det giver en særlig indsigt i det sundhedsfaglige, herunder sammenhængen til arbejdsmiljøet.

Natarbejde og helbred

Arbejder du mere end 300 timer om året om natten (dvs. mellem kl. 22:00 og 05:00), eller udfører du mindst 3 timers arbejde i det tidsrum, skal du tilbydes en helbredskontrol minimum hvert tredje år. For medarbejdere, der er omfattet af Industriens overenskomst, hedder kravet minimum hvert andet år.

Disse krav om helbredskontroller skyldes, at det er en væsentlig belastning for helbredet at være vågen i nattetimerne og sove om dagen. Hvorvidt medarbejderne ønsker at tage imod tilbuddet om helbredskontrol er op til dem selv, men arbejdsgiverne er forpligtet til at tilbyde det.

Natarbejde og lange, uregelmæssige og skæve arbejdstider påvirker helbred, sikkerheden på arbejdspladsen og balancen mellem privatliv og arbejde. Risikoen for fejl og ulykker stiger ved natarbejde. Det skyldes både træthed, men også at du tvinger kroppen til at være vågen på et tidspunkt, hvor den er programmeret til at sove. Det får koncentrationsevnen til at falde.

Ved hjælp af samtaler, spørgeskemaer og helbredskontroller med mulighed for måling af blodtryk, BMI, kolesterol og blodsukker m.m. hjælper vi med at identificere de forhold, som har størst indflydelse på helbredet. Det kan føre til rådgivning om omplacering af medarbejdere, minimering af belastninger eller fremme af sunde vaner i relation til natarbejdet.

Kontakt os og få en uforpligtende dialog om, hvordan dine medarbejderes sundhed påvirkes af arbejdet, og hvordan arbejdet påvirker sundheden.

Høretest

NIRAS JOBLIFE udfører de lovpligtige høretests, som skal tilbydes medarbejdere, der udsættes for støjbelastninger over henholdsvis 80 og 85 dB(A).