Trivsel

Medarbejdere, der trives på arbejdspladsen, har større overskud og mindre sygdom. Det er først og fremmest vigtigt for den enkelte medarbejder, men også for virksomheden. Medarbejdere, der trives, er nemlig mere produktive.

Mange arbejdspladser er gode til at identificere og kortlægge medarbejdernes behov gennem forskellige former for trivselsundersøgelser. Udfordringen for de fleste virksomheder består i at omsætte resultaterne til handling. Hvordan skal vi prioritere blandt alle de mange svar, vi har fået, og hvad gør vi nu, er blandt de spørgsmål, vi næsten altid bliver mødt med.

Nøglen til bedre trivsel og større arbejdsglæde i virksomheden går gennem viden og erfaring med, hvordan man omsætter udsagn til handlinger, som kan forøge trivslen.

I NIRAS JOBLIFE har vi specialiseret os i at rådgive både offentlige og private virksomheder om:

• Hvad du skal være opmærksom på forud for en undersøgelse
• Hvilke metoder, der egner sig til hvad
• Hvordan du tolker de svar, du får
• Hvordan du skal prioritere
• Hvilke processer, der bedst omsætter dine medarbejderes ønsker, behov og eventuelle mistrivsel til øget trivsel
• Hvordan du sætter mål og sikrer, at tiltag bliver implementeret

Vores konsulenter har omfattende erfaring med at arbejde målrettet med at øge medarbejdernes trivsel. Vi ved, at det ikke altid kun er et enkelt håndtag, der skal justeres.

I NIRAS JOBLIFE har vi haft stor succes med at arbejde med det, vi kalder for integrerede indsatser. Vores resultater viser, at en indsats, der arbejder med en ledelsesdel, en sundhedsdel og en arbejdsmiljødel samtidigt, rykker trivslen markant blandt medarbejderne.

Når medarbejderne fx giver udtryk for, at de er stressede, handler det ofte om flere ting samtidig, der peger på forhold på arbejdspladsen som fx:

• For store eller modstridende krav
• Ubalance mellem kompetencer/viden og opgaver
• Dialog med ledelse, kolleger eller andre afdelinger opleves som vanskelig
• Utilstrækkelig håndtering af konflikter og hård tiltaleform

Det kan også dreje sig om faktorer inden for sundhed som fx medarbejderens

• Søvnkvalitet
• Kost
• Motionsvaner

Vores rådgivning trækker på vores konsulenters store erfaring med, hvad der virker og ikke virker, samt den nyeste forskning.

Vi tilbyder fx at holde oplæg om:

• Stress
• Mobning
• Konflikter
• Psykisk arbejdsmiljø
• Fysisk og psykisk sundhed

Oplæggene kan være en god begyndelse på en proces, der retter sig mod at øge medarbejdernes trivsel. Med en grundlæggende forståelse for sammenhænge og en integreret indsats bringer vi de bedste resultater med os.

Skal vi styrke trivslen på din arbejdsplads? Kontakt os i dag for en uforpligtende dialog

Konsulenter